Ravsafari

Ravsafari

admin No Comment
Teknologi

Kan du lide at gå rundt på de danske strande og kigge efter rav, så er denne her devise måske lige noget for dig. Ja, nogle føler næsten det er snyd at bruge den, fordi de hurtigt kan støvsuge stranden for rav. Har du gættet, hvad jeg tænker på? – Det er selvfølgelig en ravlygte.  Det er simpelthen så smart, fordi UV-lyset fra lygten får de biologiske mikroorganismer i ravet til at fluorescere og lyse op. Lygter findes i mange forskellige designs og nogle leveres også med beskyttelsesbriller. Brillerne er vigtige, hvis I er flere, der går på jagt, idet de beskytter dine øjne mod det skarpe UV-lys. Nogle lygter er også vandtætte, så du kan dykke med dem. Der er mange muligheder og du kan se mere her.

Ved du egentlig hvor det er mest optimalt at lede efter rav? Mange tror, at de skal lede mellem sten, men rent faktisk bliver de små ravklumper skyllet op sammen med tang og skaller, så du skal egentlig kigge godt efter i tang med pindestykker, gule svampe og kulstykker. Er du sikker på, at du kan genkende rav? Mange tror, at de skal kigge efter rav, der ligner den polerede type rav, som de ser i butikkerne og så finder de typisk gule flintesten i stedet for. Du skal derimod lede efter rå klumper i alle farver lige fra sort til hvid til blå og så er de typisk lettere end sten. Rav er ret let og har en vægtfylde på 1,01. Et andet godt råd er at lede efter rav om vinteren, da det kolde vand giver de bedste betingelser for at vandet kan skylle ravet ind på stranden. Ravsæsonen strækker sig dog fra efteråret og hen over hele vinteren. Et andet godt tidspunkt at lede efter rav på, er efter en storm (altså når vinden har lagt sig), idet stormen rusker godt op i sandbunden og få ravet til at ligge i de øverste lag på stranden. Rigtig god jagt.

Leave a Reply